
Mette Nørlem
Jurist og ansættelsesretlig ekspertNye barselsregler giver nye muligheder
Det har længe været kendt, at nye barselsregler var på vej. Den 3. marts blev de så endeligt vedtaget, og det betyder, at vi nu skal til at holde styr på nye barselsperioder for forskellige grupper, andre frister for at give besked til arbejdsgiver og orlov øremærket bestemte personer.

De nye regler udsprang af et EU-direktiv, der vil sikre ligestilling mellem far og mor – og faktisk ikke kun mulig men reel ligestilling ved, at en del af orloven blev øremærket enten den ene eller den anden.
Et EU-direktiv er ikke umiddelbart gældende i Danmark, og det kræver derfor, at der vedtages en dansk lov med det angivne indhold. Da direktivet betød, at vi skulle tilpasse den danske barselslov med mere ligestilling mellem kønnene, gav det også mening, at man i samme omgang sikrede ligestilling for andre familiekonstellationer end den klassiske familie med en mor og en far.
Den nye lov indeholder derfor ikke kun regler om øremærket orlov til far og mor. Loven giver også vide muligheder for, at man kan dele ugerne mellem sig i LGBT+-familier, og soloforældre kan lade søskende, forældre eller andre nærtstående tage en del af orloven.
Og godt for det. For selv om lovgivningens formål selvfølgelig er at opstille regler og sætte rammer, så bør lovene altid følge med tiden, og nye familiekonstellationer kalder faktisk på nye regler.
Udover at jeg håber, at denne lov formår at sikre, at alle, der kan og vil, tager ansvar for og er en del af vores børns første vigtige måneder, så håber jeg også, at denne lov kan fjerne den modstand, som nogle arbejdsgivere har haft mod at ansætte ”unge kvinder i den fødedygtige alder”. For med disse regler kan arbejdsgiver fremover ”risikere”, at alle – også morfar – skal på barsel.
Og til slut: Husk lovens formål er at sikre ligestilling. Gør jeres personalepolitik eller overenskomst det samme?
Vil du lære mere om de nye barselsregler?
Her på Lønskolen kan du lære mere om de nye barselsregler på vores kursus "Når en medarbejder skal på barsel". Kurset er et halvdagskursus, og du kan læse mere om indholdet og tilmelde dig her.
Emner:
Relaterede artikler

Udbetal korrekt løn - hver gang
Som lønbogholder ved du, at løn er et område i konstant forandring. Nye krav fra overenskomster, nye regler om indberetning og skat, ændrede satser og løbende ændringer i regler for ferie, pensioner og meget andet hører til hverdagen. Derfor er opdateret viden ikke blot rart at have, men bydende nød…

Susanna Christina Møller
Content Creator
Bliv fortrolig med finanskonteringen
Som lønbogholder har du måske oplevet, at finanskonteringen indimellem volder vanskeligheder. Med et kursus med fuld fokus på netop denne disciplin får du mulighed for at blive fuldt fortrolig med både debet og kredit, kontoplaner, afstemninger og meget mere.
