Danløn online Modul 2

Har du deltaget på Modul 1, eller har du nogen erfaring med Danløn, og foretrækker du fleksibiliteten ved et kortere online kursus? På Danløn online Modul 2 lærer du på tre timer blandt andet at forberede og udføre en lønberegning i Danløn, herunder foretage rettelser, bruge Danløns app og opsætte pension.

På Modul 2 gennemgår vores dygtige undervisere de funktioner, der ligger bag en lønberegning i Danløn.

Kurset byder også på opgaver, som du løser i en testversion af Danløn, som vi stiller til rådighed.

Undervisningen foregår online, og du kan vælge mellem flere datoer.

Modul 2 er det andet modul af i alt tre moduler.

Det lærer du på kurset

På Modul 2 gennemgår vi blandt andet, hvordan du

  • forbereder en lønberegning
  • laver rettelser
  • tilbagefører en lønseddel
  • laver ekstra lønafregninger
  • bruger Danløns app
  • opretter personalegoder og særlige tillæg
  • håndterer sygdom og ferieafholdelse
  • indlæser data fra en fil
  • opsætter pension til medarbejderne
  • kender forskel på blandt andet gage, timeløn og overtidstillæg

Undervejs vil der være opgaver, så du kommer til at afprøve det, du lærer på kurset. Vi opfordrer til, at der er en åben dialog, og der er naturligvis mulighed for at stille spørgsmål og få svar undervejs. 

Dine forudsætninger 

Modul 2 er til dig, der har gennemført Modul 1 eller har nogen erfaring med Danløn og ønsker et dybere kendskab til menupunktet Lønberegning, herunder rettelser og Danløn app. 

Hvis du vil lære mere om lønafregning i Danløn, de vigtigste ferieregler og afstemninger, anbefaler vi, at du efterfølgende deltager på Modul 3.

Dit udbytte af Modul 2

  • Du lærer at forberede og udføre en lønberegning
  • Du lærer at opsætte pension og bruge Danløns app
  • Du lærer om sygdom, ferieafholdelse og filindlæsning
  • Du lærer om forskellen på blandt andet gage, timeløn og overtidstillæg

 

Det praktiske

Danløn online Modul 2 foregår online fra kl. 9.00 til 12.00. Kurset afholdes via Microsoft Teams.

Pris 

Det koster kr. 995,- ekskl. moms at deltage på Danløn online Modul 2. 

Det får du 

Når du tilmelder dig, får du en e-mail med en bekræftelse. Umiddelbart før kurset afholdes, modtager du en e-mail med kursusmateriale. Efter endt kursus modtager du et kursusbevis på e-mail. 

Undervisningsform

Du bliver undervist online af Vibeke Nørly.

Vi kombinerer klasseundervisning, som du kender det fra et fysisk kursus, med praktiske opgaver, og vi lægger op til spørgsmål og dialog blandt deltagerne. 

Vi ønsker højst omkring 15 deltagere på kurset, så der er god tid til hver deltager og mulighed for sparring undervejs. 

Tilmelding

Du kan se de aktuelle datoer for Danløn online Modul 2 i tilmeldingsformularen. Vi anbefaler, at du læser vores kursusbetingelser, inden du deltager på kurset. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til kursus@lonskolen.dk.

Tilmelding

kurser, services, events og produkter inden for løn og personaleadministration fra Lønskolen og Lessor Group. Jeg er oplyst om, at jeg kan tilbagekalde mit samtykke, og jeg har læst privatlivspolitikken.