Sådan mestrer du HR i Danløn
På kurset i Danløn HR lærer du, hvordan du arbejder sikkert og effektivt med ansættelseskontrakter, tidsregistrering, fravær og refusion – og får praktisk viden, der hjælper dig med at håndtere HR-opgaver i overensstemmelse med gældende regler.
Sådan mestrer du HR i Danløn er kurset, der giver dig fuldt overblik over dine HR-opgaver. Du lærer at arbejde effektivt med digitale kontrakt- og dokumentskabeloner, som knyttes direkte til medarbejderne, og hvordan du opretter egne skabeloner til virksomhedens behov. Du bliver også introduceret til, hvordan du nemt uploader og arkiverer dokumenter – med eller uden digital signering – så alt er samlet ét sted.
Du får indsigt i fraværsregistrering, så du altid har et klart overblik over barsel, sygdom, ferie, hjemmearbejde og meget mere. Samtidig lærer du, hvordan du kan automatisere dine HR-processer med påmindelser om vigtige datoer som lønregulering, sygesamtaler og refusioner. Også mindre, men vigtige begivenheder som fødselsdage og jubilæer kan registreres, så du altid er på forkant.
Kort sagt giver kurset dig værktøjerne til at skabe struktur, overblik og mere tid til det, der betyder mest – nemlig dine medarbejdere.
Det lærer du om på kurset
På vores kursus i Danløn HR får du praktisk og brugbar viden om de nyeste krav til kontrakter.
Du lærer blandt andet, hvordan du:
- kan adskille Løn og HR med klare brugerrettigheder
- benytter Danløns 8 kontraktskabeloner og 20 dokumentskabeloner
- indlæser virksomhedens egne dokumenter med eller uden digital signering
- opretter egne skabeloner og mappestruktur
- får fuldt overblik over fravær – også via Danløn app
- planlægger bemandingen smartere med ferieoverblik
- indhenter refusionsgrundlag hurtigt og nemt
- automatiserer dine HR-processer med påmindelser
- overfører data direkte til lønberegning
Undervejs i kurset arbejder du med opgaver, hvor du får mulighed for at afprøve dine nyerhvervede færdigheder.
Dine forudsætninger
Du behøver ingen særlige forudsætninger for at kunne deltage og få udbytte af kurset. Du kan deltage uanset om virksomheden overvejer eller allerede har Danløn HR.
Dit udbytte af kurset
- Få styr på dine HR-processer og kontrakter – enkelt og effektivt.
- Spar tid med digitale skabeloner og automatisering.
- Skab struktur og overblik over alle HR-opgaver ét sted.
- Planlæg smartere med ferieoverblik og påmindelser.
- Undgå fejl og dobbeltarbejde med direkte dataoverførsel til lønsystemet.
Det praktiske
Kurset i Danløn HR varer en hel dag fra kl. 9:00 til 16:00.
Pris
Kr. 3.495,- ekskl. moms.
Det får du med i prisen
Vi sørger for fuld forplejning til dig hele dagen inkl. en let morgenmad før kurset begynder. Så mød gerne ind til morgenmad kl. 8.45.
Du får naturligvis også kursusmateriale med hjem og vi tilsender dig efterfølgende dit kursusbevis.
Undervisningsform
Du vil blive undervist af én af vores Danløn eksperter.
Vi kombinerer almindelig klasseundervisning med gruppearbejde. Du får praktiske opgaver, og vi lægger op til spørgsmål og dialog blandt deltagerne.
Vi ønsker højst omkring 10 deltagere på kurset, så der er god tid til hver deltager og mulighed for sparring undervejs.
Vi stiller en PC til rådighed for alle kursister.
Tilmelding
I vores tilmeldingsformular kan du se, hvor og hvornår kurset afholdes. Vælg det sted og den dato, som passer dig bedst, og udfyld derefter tilmeldingsformularen.
Vi anbefaler, at du læser vores kursusbetingelser, inden du deltager i kurset.
Hvis du har spørgsmål til kurset, er du velkommen til at skrive til kursus@lonskolen.dk.