Lær mere om LessorLøn

Som deltager på kurset bliver du opdateret på de største releasemæssige ændringer i systemet gennem det sidste års tid.
Du bliver introduceret til nogle opsætninger, funktioner, tabeller m.m., som du ikke tidligere er blevet introduceret for, og du får gode tips med hjem til brugen af systemet.
På kurset vil der særligt være fokus på følgende områder:
Releaseændringer
- Herunder udvalgte funktioner, tabeller og opsætninger
Gennemgang af opsætninger af lønarter
- Herunder saldokoder, sammentællerkoder og lønseddelkoder
Selvstudie* af disse mulige emner
- Aperiodisk lønkørsel
- Brugerhåndtering
- Ferie-, Feriefri-, Fritvalgs- og Pensionsordninger
Undervejs er der åben dialog og mulighed for at stille spørgsmål, og der veksles mellem oplæg/introduktion til emner og selvstændig opgaveløsning.
*Selvstudie skal forstås på den måde, at du selv kan vælge de af ovenstående emner, du vil gennemgå på egen hånd på kurset med mulig hjælp fra kursusmaterialet og kursuslederne. Samlet tidsramme for denne del af kurset er på 2-2½ time.
Dit udbytte af kurset
- Opsamling på det seneste års største releaseændringer i LessorLøn
- Lærer om lønartsopsætningen, samt muligheder og konsekvenser heraf
- Undervisning med opgaver, så du selv kan arbejde med systemet
- Du får inspiration til ændringer, der kan optimere lønbehandlingen hos dig selv
- Du har selv mulighed for at vælge hvilke yderligere emner, du vil arbejde med som selvstudie
- Brugerhåndtering
- Håndtering af Aperiodisk lønkørsel
- Ferie-, Feriefri-, Fritvalgs- og Pensionsordninger
Det praktiske
Lær mere om LessorLøn er et heldagskursus, og undervisningen foregår fra kl. 9.00 til 16.00.
Pris
Det koster kr. 4.995,00 ekskl. moms at deltage i kurset.
Det får du med i prisen
Vi sørger for fuld forplejning til dig hele dagen inkl. en let morgenmad forud for kurset, så kom gerne lidt før.
Du får udleveret kursusmateriale på kurset, og efter kursets afslutning får du tilsendt et kursusbevis.
Undervisningsform
Kurset foregår både som fællesundervisning og selvstudie. Al undervisning foregår på computere, som Lessor stiller til rådighed. Vi kombinerer undervisningen med individuelle opgaver.
Vi ønsker et maksimum på 10 deltagere på holdene, så der er god tid til den enkelte deltager, samt mulighed for sparring og dialog undervejs på kurset.
Tilmelding
I vores tilmeldingsformular kan du se, hvor og hvornår kurset afholdes. Vælg det sted og den dato, som passer dig bedst, og udfyld derefter resten af tilmeldingsformularen.
Læs gerne vores kursusbetingelser, inden du deltager i kurset.