Digitalt grundkursus i LessorLøn

Det digitale grundkursus i LessorLøn er et alternativ til det fysiske LessorLøn Grundkursus. Læringsmålene for de to kurser er de samme, og du vil opnå den samme viden og grundlæggende forståelse for lønsystemet på begge kurser.

På grundkurset opnår du en grundlæggende viden om opbygningen af lønsystemet. Blandt andet vil du få indsigt i medarbejderkortets felter og lære, hvordan du opretter medarbejdere.

Du får gennemgået de forskellige fræværsregistreringer såvel som alle typer lønregistreringer - både faste og variable registreringer. Du får vist, hvordan du laver korrekturer, uanset om det drejer sig om almindelige korrekturer, ændringer frem eller tilbage i tiden.

Når du har taget alle 5 moduler i det digitale kursus, vil du kunne afregne løn til måneds- og timelønnede medarbejdere, og du vil have lært, hvordan du optimerer lønbehandlingen og begrænser behovet for korrektioner.

Da kurset er et grundkursus, behøver du ikke at have arbejdet med LessorLøn tidligere for at at få udbytte af kurset. Det er dog en fordel, hvis du har kendskab til almen lønadministration.

Digitalt grundkursus i LessorLøn kort fortalt

  • Overskueligt, modulopbygget kursus
  • Lær, hvor og hvornår du har lyst
  • Mulighed for repetition
  • Hjælpedokumenter samlet ét sted
  • Dynamisk forløb med opgaver undervejs
  • Certifikat efter endt kursus

Det praktiske

Det digitale grundkursus i LessorLøn er opbygget af i alt 5 moduler, som svarer til de emner, der bliver gennemgået på det fysiske kursus.

Du kan gennemgå alle moduler lige så mange gange, som du har lyst til eller behov for. Du har også mulighed for at sætte læringen på pause i et modul og vende tilbage til modulet på et senere tidspunkt.

Efter hvert modul er der en quiz eller en opgave, som du skal løse, før du kan gå videre til det næste modul. 

Til en række af modulerne er der knyttet hjælpedokumenter, som du kan bruge efter behov.

Når du har afsluttet kurset, får du tildelt et kursuscertifikat, som dokumenterer, at du har gennemgået og bestået grundkurset i LessorLøn.

Pris

7.990,00 kr. ekskl. moms

Tilmelding

Du tilmelder dig det digitale grundkursus i Lessor i formularen her til højre. Når vi har registreret din tilmelding, sender vi dig et link, som giver dig adgang til kurset i 12 måneder.

Tilmelding

kurser, services, events og produkter inden for løn og personaleadministration fra Lønskolen og Lessor Group. Jeg er oplyst om, at jeg kan tilbagekalde mit samtykke, og jeg har læst privatlivspolitikken.

Fordele ved digital læring

Der er mange fordele ved at vælge den digitale udgave af grundkurset i LessorLøn.

Du kan tage kurset på et hvilket som helst tidspunkt og sted, og du kan gennemgå et emne i det tempo, der passer dig, og lige så ofte, du har lyst.

Læringen er visuelt understøttet, undervisningen er målrettet og effektiv, og opgaverne, du skal løse i forløbet, sikrer, at du får det fulde udbytte af kurset.

Unge pige i gul trøje kigger på lommeregner