Danløn HR

På kurset i Danløn HR får du først og fremmest indblik i alle vores kontraktskabeloner og øvrige dokumenter. Du lærer, hvordan du kan oprette dine egne skabeloner til de mange dokumenter, der ofte er behov for i en virksomhed. Derudover gennemgår vi fraværsregistreringen i Danløn HR, så du let og effektivt kan sikre dig, at jeres ferie- og feriefridagsregnskab, herunder jeres feriepengehensættelse, stemmer overens. Vi viser dig også, hvordan du nemt kan oprette påmindelser om vigtige datoer for eksempelvis fødselsdage eller jubilæer.
Sidst, men ikke mindst gennemgår vi de nye regler for tidsregistrering, som træder i kraft den 1. juli, og hvordan reglerne kommer til at påvirke arbejdet med HR.
Det lærer du om på kurset i Danløn HR
På vores kursus i Danløn HR får du en masse brugbar viden om de nyeste krav til kontrakter.
Du lærer blandt andet, hvordan du:
- benytter vores otte kontraktskabeloner og 14 ansættelsesdokumenter
- opretter dine egne skabeloner
- håndterer fraværsregistreringer
- benytter påmindelser til styring af forløb og opfølgning
- opretter mappestrukturer til styring af dine dokumenter
- overfører data til lønsystemet
- afstemmer ferie- og feriefridagsregnskabet
Undervejs i kurset får du opgaver, hvor du får afprøvet dine nyerhvervede færdigheder.
Det praktiske
Kurset i Danløn HR varer en halv dag fra kl. 9:00 til 12:00.
Pris
Kr. 1.495,- ekskl. moms.
Det får du med i prisen
Undervisningsmaterialer og en let morgenmad før kursusstart er inkluderet i prisen.
Undervisningsform
Der vil maksimalt være på 15 deltagere på kurset, da vi ønsker god tid til hver enkelt og mulighed for spørgsmål, sparring og dialog.
Din underviser er Vibeke Nørly.
Tilmelding
I vores tilmeldingsformular kan du se, hvor og hvornår kurset afholdes. Vælg det sted og den dato, som passer dig bedst, og udfyld derefter tilmeldingsformularen.
Kursusbetingelser
Vi anbefaler, at du læser vores kursusbetingelser, inden du deltager i et kursus.