LessorLøn Videregående kursus

Det videregående kursus i LessorLøn er for dig, som gerne vil have en dybere forståelse for lønsystemet LessorLøn. Hvis du tidligere har haft Lessor5, men nu er rykket over på LessorLøn, kan dette kursus også være relevant for dig.

På kurset får du en mere dybdegående introduktion til systemet end på grundkurset. Som deltager kommer du til at arbejde fokuseret med følgende emner:

  • Oprettelse af lønarter og sammentællere
  • Oprettelse af satser
  • Vedligeholdelse af overenskomster
  • Vedligeholdelse af lønklasser

Dine forudsætninger

For at kunne deltage i det videregående kursus skal du allerede have et godt kendskab til Lessor5 eller LessorLøn svarende til grundkursusniveau og have en indsigt i lønadministration.

På kursets to dage lærer du om

  • Brugere og rettigheder - opsætning af organisationen, adgangskontrol og brugergruppeopsætning
  • Opsætning af kontoplan og dimensioner
  • Lønarter og sammentællere - grundig gennemgang af lønartskartotekets felter, lønarternes opbygning og anvendelse, sammentællere og beregningsgrundlag
  • Overenskomster og pensioner
  • Diverse opsætningstabeller - afregningsgrupper, ansættelsesvilkårskoder, registreringskladder, lønseddelkoder, tillægskodeopsætning, arbejdskalendere og påmindelseskoder
  • Rapporter
  • Lønafregning

Det praktiske

LessorLøn Videregående kursus er et to-dages kursus, og undervisningen foregår begge dage fra kl. 9.00 til 16.00.

Pris

Det koster kr. 8.990,- ekskl. moms at deltage på kurset.

Det får du med i prisen

Vi sørger for fuld forplejning til dig begge dage inkl. en let morgenmad, så kom gerne lidt før.

Du får kursusmateriale, og ved kursets afslutning får du udleveret et kursusbevis.

Undervisningsform

Kurset foregår som fællesundervisning, og alle deltagere får stillet en computer til rådighed af Lessor under kurset. Vi kombinerer fællesundervisningen med individuelle opgaver.

Vi ønsker et maksimum på 10 deltagere på holdene, så der er god tid til den enkelte deltager og mulighed for sparring og dialog undervejs på kurset.

Tilmelding

I vores tilmeldingsformular kan du se, hvor og hvornår kurset afholdes. Vælg det sted og den dato, som passer dig bedst og udfyld derefter resten af tilmeldingsformularen.

Vi anbefaler, at du læser vores kursusbetingelser, inden du deltager i et kursus.

Tilmelding

Dit udbytte af kurset

  • Du får en bredere og dybere forståelse for funktionerne i LessorLøn
  • På kurset får du mulighed for selv at arbejde med flere funktioner i lønsystemet
  • Du bliver bedre til at bevæge dig dybere ind i opsætningen af lønarter og systemets opbygning
  • Efter kurset kan du spare tid i lønbehandlingen og reducere risikoen for fejl